RAM

Det engelske ord for en skærm har fundet vej ind i det danske sprog, således at mange blot omtaler computerskærmen som et display. Når du arbejder på din bærbare computer, har du naturligvis brug for et display for at kunne se, hvad der foregår inde i computeren. Vi forstår jo ikke computerens binære sprog og har derfor brug for at få data oversat til et skærmbillede, som vi kan forstå. Dette sker ved, at dataene går gennem et grafikkort, som behandler og ”oversætter” dem til et billede, der kan vises på displayet.

De allertidligste computere var udstyret med et panel af lys, hvor hver enkelt pære viste, om en bestemt bit inde i computeren var tændt eller slukket. På denne måde kunne man overvåge, hvad der foregik inde i computeren, men disse tidlige displays kunne naturligvis kun vise en meget begrænset mængde af information. De blev f.eks. meget sjældent taget i betragtning som output-enhed – hertil brugte man primært en printer, mens lyspanelet primært blev anvendt til at holde styr på computerens drift.

Der er sket meget med udviklingen af displays siden da. I dag har de fleste notebooks enten et LCD eller et LED panel, og disse fås i mange forskellige størrelser og opløsninger. Fælles for dem alle er, at de kan vise endda meget detaljerede billeder med tusindvis af farver.

(c) 2013 Bærbar.com